Folkemusikkens Hall of Fame

Folkemusikkens Hall of Fame sammen med et arkiv og aktivitetshus for folkemusikken i Danmark.

Tønder Festival Fond har taget initiativ til Folkemusikarkivet i Tønder, og målet er at skabe et museum for folkemusikken i Danmark, sammen med folkemusikkens Hall of Fame. 

Initiativet til folkemusikkens Hall of Fame blev taget af Tønder Festival Fond og etableret i juni 2021.
Meningen er, at Hall of Fame bliver en del af et kommende center for folkemusik i Tønder, som vil få til huse i den tidligere stationsbygning. 

Det er bestyrelsen i Tønder Festival Fond, der vil bede et skiftende udvalg om hvert år at udpege medlemmer til Hall of Fame.

Povl Dissing

2021: Vi giver Povl Dissing denne hæder, fordi han siden de tidlige 60’ere har begejstret os alle. Fra at have delt vandene – ved at bruge sin stemme som instrument – til at han i dag nærmest er folkeeje for generationer.

Povl Dissing er en inspiration for hele musiklivet og for alle sangere og musikere uanset genrer. 

Niels Hausgaard

2022: I næsten 50 år har Niels Hausgaard været fast gæst på Tønder Festival – han taler med sin musikalitet, underfundighed og glimt i øjet direkte ind i den danske folkesjæl.

-Niels Hausgaard spiller en rolle i den samfundsmæssige debat og insisterer på at have en holdning til den verden, som omgiver os

Finbar Furey

2023: Æren tilfalder den 77-årige irske musiker Finbar Furey.
Dette års kunstner er valgt, da han – ud over at være en af den irske musiks helt store kunstnere – også repræsenterer det mindretal, der er kendt som Irish Travellers. 
En mand med årtiers irsk musikhistorie i bagagen. Finbar Furey (årgang 1946) er multi-instrumentalist, sanger, sangskriver og producer og har været med på den irske folkemusikscene siden 60’erne.